Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

Google AdWords – Optimering af kampagner

adwords optimering Google Adwords : Optimering af PPC kampagner
Creative Commons image from binskblog

Fisk hvor fiskene er, som man siger, og det betyder bl.a. at man skal være synlig med sine Adwords annoncer på de tidspunkter hvor brugerne har pungen oppe. Du kan optimere dine kampagner så de rammer målgruppen bedst. Du lærer her om Annonceplanlægning og visning.

Introduktion til Adwords kampagneoptimering

Når du annoncerer med Google Adwords har du en lang række muligheder for at optimere dine kampagner, så du får mest muligt for dine penge. En del af de justeringer du kan lave, skal du lave ud fra informationer om din kampagne, sammenholdt med informationer om din forretning.

Hvis du har opsat gode måleværktøjer, som f.eks. Google Analytics, har du mulighed for at se hvilke dage og tidspunkter du får mest ud af annoncerne på og du kan så optimere dine kampagner så du opnår størst mulig effekt med mindst mulige udgifter.

Det er ikke nogen hemmelighed at Google tjener gode penge på Adwords. Google er interesseret i at du udnytter potentialet maksimalt og dermed også sætter dine annonceudgifter så højt som muligt. Denne guide viser dig hvordan du får mest muligt ud af dine annoncer med mere arbejde og færre penge.

kampagene02 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

Når du står på kampagne niveau skal du klikke på Rediger kampagneindstillinger.

Redigering af kampagneindstillinger

GAW kampagner04 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

1. Grundindstillinger
- Kampagnenavn : Her vælger du navnet på din kampagne. I mange tilfælde er det en fordel at opdele dine kampagner efter f.eks. produktkategorier.
- Startdato : Vil normalt være dags dato
- Vil køre indtil : Her kan du vælge en slutdato. Kampagnen slettes ikke, det er kun visninger af annoncerne der standses. Dette kan være aktuelt hvis du f.eks. kører tilbud i en bestemt måned og vil være sikker på ikke at glemme at stoppe kampagnen.

2. Budgetindstillinger
- Budget : Her angives hvor meget du vil bruge pr. dag på den aktuelle kampagne
- Leveringsmåde : Standard, hvor annoncerne vises jævnt fordelt over hele døgnet, eller Accelereret, hvor annoncerne vises hele tiden, indtil der ikke er flere penge i budgettet.

3. Bud på søgeord
Her kan du ændre budpris. Det er dog lettere og mere overskueligt at ændre budpris senere. Det er oftest en god idé at lægge hårdt ud, med en høj budpris så annoncen hurtigt opnår en høj CTR (klik frekvens) og dermed en, på sigt, lavere klikpris.

4. Annonceplanlægning
Står her på deaktiveret, hvilket betyder at dine annoncer kører hele døgnet eller så længe der er penge i budgettet. Hvis du klikker på linket “Slå annonceplanlægning til” har du mulighed for at vælge hvilke ugedage og hvilke tidspunkter dine annoncer skal vises på.

Optimering af annonceplanlægning behandles grundigt senere i denne guide.

5. Foretrukket placering
Her kan du angive om din annonce skal vises i fohold til den placering i rækkefølgen, annoncen har. F.eks. kan du vælge at din annonce kun skal vises hvis den ligger som nummer 3 og 4. Denne funktion hører til de mere avancerede og du skal først bruge den når du har statistik der viser hvad du får mest ud af.

På tidspunktet for skrivning af denne guide, var det ikke muligt at redigere foretrukket placering. En feature som heller ikke er 100% klar på Google alligevel. Du kan altid justere din placering ved at byde op eller ned på de aktuelle keywords.

6. Annoncevisning
Optimer betyder at hvis du har flere annoncer til samme keyword, vælger du at lade Google Adwords systemet om at vise de mest effektive annoncer oftere. Roter betyder at dine annoncer vises lige mange gange, uanset effektivitet.

Optimering af annoncevisning behandles grundigt senere i denne guide.

7. Google Søgning
Dine annoncer vises på Googles søgeresultatsider. Søgenetværk: Dine annoncer vises på Googles partnersites (sites som benytter Google søgeresultater, f.eks. Eniro, TDC og TV2)

8. Indholdsnetværk
Dine annoncer vises på relevante websites, som er tilknyttet Google Adsense annonceringsnetværket. Indholdsbud: Du kan have andre budpriser for indholdsnetværket.

Bemærk at dine annoncer som default bliver vist i indholdsnetværket. Du skal altså aktivt framelde dig indholdsnetværket.

Inholdsnetværk behandles i sæskilt guide: Optimeret brug af Indholdsnetværk (guiden er undervejs)

9. Sprog
Her vælger du hvilke sprog annoncerne skal vises til.

10. Geografiske områder
Her vælger du land og hvis det er store lande kan du vælge specifikke områder, f.eks. kan du i Tyskland vælge kun at få dine annoncer vist i Hamburg området.

Optimering af Geografiske områder behandles grundigt senere i denne guide.

Annonceplanlægning

Annonceplanlægning findes i to udgaver, Standard, hvor du vælger tidspunkter for visning af annoncerne og Avanceret, hvor du ud over tidspunkter også kan vælge at variere din budpris.

Annonceplanlægning Standard:
Når du har klikket på linket “Slå annonceplanlægning til” (punkt 4 i ovenstående illustration) får du følgende skærmbillede, der viser at dine annoncer vises alle dage hele døgnet.

annonceplanlaegning01 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

Ved at klikke på Rediger ud for dage kan du redigere visningstidspukter. Du kan vælge flere perioder med visning for hver dag, alle dage, eller du kan vælge at redigere alle hverdage eller weekender. Principperne er de samme som vist nedenfor.

annonceplanlaegning02 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

Når du har redigeret dine annoncevisnings data kan visningen se sådan ud:

annonceplanlaegning03 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

I ovenstående opsætning vises annoncerne på mandage kl. 00 til 02, kl. 06 til 18 og 19 til 24. Tirsdag vises annoncerne ikke og onsdag vises de mellem kl. 8 og 17.

Idéen med dette er at du kan få vist dine annoncer på de tidspunkter hvor du ved at dine potentielle kunder er online, eller de tidspunkter hvor annoncerne konverterer bedst. Dette bliver gennemgået mere grundigt senere i denne guide.

Annonceplanlægning Avanceret:

annonceplanlaegning05 Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

Her kan du ud over at vælge tidpunkter for visning, variere budprisen afhængigt af tidspunktet:
Ovenstående varierede budpriser vil være aktuelle når du har statistisk data som f.eks. viser at du får udbredt kendskabet til dit website mellem kl 0.00 og kl. 8.00 (annoncerne vises men med lavere placeringer end normalt). Mellem kl. 8.00 og kl. 17.00 ved du at folk klikker på annoncerne og tjekker dit website og mellem kl. 19.00 og kl. 23.00 oplever du flest konverteringer og derfor vil du gerne ligge rigtig godt placeret med dine annoncer.

Annonceplanlægning strategi

Annonceplanlægning er et rigtig godt værktøj når du ved noget om din kampagne og målgruppe. Målet med at bruge annonceplanlægning er at få mest muligt ud af dine annoncekroner.

Fordelene ved at bruge annonceplanlægning er at dine annoncer og placeringen af dine annoncer kan målrettes til din målgruppe. Hvis du f.eks. sælger varer til kontorer kan det være en fordel at annoncerne kun vises mellem kl. 8 og kl. 17 hvor folk er på arbejde. Derved undgår du at få klik fra folk som er nysgerrige eller på anden måde ikke er aktuelle i forhold til salg af dine varer.

Hvis du yderligere ved at annoncerne konverterer bedst om eftermiddagen, kan du via det avancerede annonceplanlægningsværktøj sætte din budpris til 150% mellem kl. 13 og 16.

Et andet eksempel kan være et rejsebureau, som ved at folk sidder på arbejdet og surfer efter rejser, men at folk først køber rejserne når de kommer hjem om aftenen. Her kan man sætte visningsperioder fra 8 til 17 og igen fra 19 til 23. Desuden kan man sætte budprisen fra 8 til 17 til at være 50% mens den om aftenen, hvor folk køber skal være 100%.

Annoncevisning

Der er under annoncevisning to muligheder; Roter, hvor dine annoncer bliver vist ligeligt over tid (har du f.eks. 4 annoncer bliver de hver vist 25% af tiden) og Optimer, hvor du lader Google bestemme hvilke annoncer der skal vises mest, ud fra hvilke annoncer der klikkes mest på. Det er denne sidste visningsmulighed der er interessant fordi klikprisen falder hvis klikprocenten CTR er høj.

Princippet er at du opretter 3 annoncer. Lader dem køre en uge og går ind og sætter de to annoncer med lavest klikprocent på pause (du kan også slette dem). Derefter opretter du to nye annoncer og lader dem køre i en uge, hvorefter processen gentages. På denne måde får du hele tiden optimeret din kampagne, så de annoncer med højest CTR (og lavest klikpris) vises.

Quality Score

Quality score ser ud til at have stadig stigende indflydelse på priser og visninger af annoncer. En side som omhandler præcis keyword eller keywordfrasen, vil have højere Quality Score, og dermed være mere relevant i følge Google. Et godt område at optimere sine Google Adwords kampagner på, er netop ved at gå ind og se på en faktor som Quality Score.

Ring eller skriv til os på tlf: 70 22 80 82 eller info@demib.com, hvis du mener at vi kan hjælpe dig med at optimere din adwords kampagne.

Du er naturligvis også velkommen til at skrive en kommentar til denne SEO Guide.

Relaterede artikler
  • Der er ikke fundet relaterede artikler
Dette indlæg blev udgivet i SEA Google Adwords og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Google Adwords : Optimering af PPC kampagner

  1. Pingback: Business, economic development - the unofficial Chamber of Commerce :: Using Search Engine Marketing and Advertising in the Best Way

  2. Pingback: Utilize Search Engines to Market Your Web Based Shop | Useful Society

  3. Pingback: American and International Info Resources » Using Search Engine Marketing in the Most Excellent Manner

  4. Pingback: Pairing Business With Success » Blog Archive » How to Do Outstanding Search Engine Advertising and Marketing

  5. Pingback: The Info Backstage » Blog Archive » How to Brew Outstanding Search Engine Advertising and Marketing

  6. Pingback: » How to Manage Outstanding Search Engine Traffic Generation

  7. Pingback: » Using Search Engine Marketing in the Most Excellent Way

  8. Pingback: » Internet Advertising and Marketing Made Correctly

  9. Pingback: » How to Do First-rate Search Engine Advertising and Marketing

  10. Pingback: Rarest Words » Using Search Engine Marketing in the Finest Way

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>