Link building i praksis

link building Link building i praksis
Creative commons image from Wikimeida

Link building i praksis

En ting er link building i teorien, en anden er at udføre link building i praksis. Der findes masser af gode oversigter over ting man kan gøre i forbindelse med link building og de fleste lister 40, 50 eller 101 metoder til linkbuilding og hvert punkt er en eller to linier, som f.eks. siger “Opret konkurrencer”, “Skriv gæsteartikler på andre blogs” eller “lav en super god link bait artikel”. Det lyder alt sammen som om det er noget man laver på en formiddag, det er det dog ikke. Derfor vil jeg gerne gå i dybden med nogle link building metoder som de fleste kan bruge og få gavn af i forbindelse med SEO.

Link building metoder

Blogs til link building
Artikler som link bait
Masseproducer og publicer artikler
Kommentarer på blogs og fora
Køb links
Bed om links
Link building værktøjer
Link building og sociale medier
Opsamling – det kan du selv gøre

Nogle af de metoder der gennemgås er for omfattende for de fleste, f.eks. at oprette og vedligeholde 12-15 blogs, men en enkelt blog kan også gøre det, bare på andre måder. Så uanset om du sidder med inhouse SEO for mange websites eller om du har din egen webshop, vil du få udbytte af at læse mere om link building.

I denne artikel fokuseres på opbygning af eksterne links, altså links fra andre websites. Intern link struktur er også super vigtig, så den må man ikke glemme, læs vores SEO Guide: Optimering af interne links.

Indkomne links, back links, link pop, link juice eller hvad man nu vælger at kalde det, er den enkeltfaktor som har størst indflydelse på dine placeringer på søgemaskinernes resultatsider. Link building er en diciplin indenfor SEO som bør have meget stor vægt i dit samlede tidsforbrug, men link building indeholder i høj grad også skabelse af indhold, så det er ikke slave arbejde det hele.

Blogs til link building

Opret blogs på forskellige domæner, hos forskellige udbydere (one.com, unoeuro.dk, cliche.dk) og opret blogs på gratis blogtjenester (wordpress.com, blogger.dk).

Ja, det betyder i praksis at du over tid, lad os sige ½ år, opretter en 10-20 blogs, tilmelder dem gratis kataloger og tilmelder dem til RSS kataloger (overskrift.dk, rssland.dk, feed4you.dk). Ud over at oprette og tilmelde disse blogs, skal de også vedligeholdes med artikler som holder et niveau som faktisk kan få folk til at læse disse artikler.

Dette er en sikker metode til at få flere links, relevante links, deep links og links med lige nøjagtig det rigtige keyword i linkteksten. Har du en webshop har du sikkert rigeligt at gøre, men driver du, som os, en SEO virksomhed og har mange kunder, er det realistisk at kaste sig over et sådant projekt.

Selvom man opretter 10 blogs og japper småtekster af med links, vil blogs af den karakter hurtigt blive identificeret af Google, så det er simpelthen ikke umagen værd at gøre det på den måde.

Det er min faste overbevisning at enhver webshop bør have en blog. Alle bør kunne tage sig tid til at skrive om ting som er relaterede til de varer man sælger.

En blog er bedre end artikler på et website fordi læserne kan kommentere og dermed holde en artikel frisk i længere tid, kommentarer gør også artiklen bedre og ofte er man heldig også at få nogle gode stavefejl med også. Derudover giver en blogpost automatisk links hvis bloggen er ordentligt tilmeldt til RSS kataloger.

Artikler som link bait

En ting er at skrive en god artikel, publicere den på sin blog og så følge artiklens videre liv. En anden ting er at få sine artikler publiceret andre steder. De fleste guides til link building giver det råd at man skal skrive artikler og stopper så her. Rådet fejler ikke noget, men der er i praksis en række udfordringer.

Skriv en blogpost, øhh… om hvad? Om noget som både interesserer dig og har relevans for din forretning. Jeg bruger en stor del af min tid til at skrive artikler og har ingen problemer med at finde emner, ofte er emnerne bundne og dermed også mere udfordrerne. At skrive er noget der skal læres og øvelse er vejen frem. Hvis du er usikker på om det du skriver er godt nok, så læs det grundigt igennem og hvis du selv er tilfreds, så er det godt nok! Gør altid dig selv den tjeneste at køre teksten gennem en stavekontrol i f.eks. Word, stavefejl er ofte irriterende og trækker ned i det samlede billede og med de muligheder der findes for stavekontrol er der ingen undskyldning for at lade være.

Der er altid emner til blogposts, tro mig. Du skal ikke skrive artikler om dine varer, du skal skrive artikler om hvad de er lavet af, hvordan de er fremstillet, produktets historie, hvordan det bruges, hvem som kan bruge det, hvad det bruges til, og andet som kan være relevant. Tænk varerne ind i forbrugersammenhæng, er de bæredygtigt produceret, er de sunde, kan de genbruges, etc. Kan varen bruges sammen med andre, til leg, til fællesskab, til fordybelse?. Mulighederne er uendelige.

Som sagt kræver det øvelse at skrive gode tekster, der er masser af gode råd at hente om at skrive gode overskrifter, at få teksten til at flyde, at benytte historiefortælling, at benytte humor eller provokation, så brug lidt tid på at læse nogle af disse artikler og prøv dig frem. Steven Kings bedste råd til nye forfattere er: Skriv! Så hold dig ikke tilbage, det bliver lettere med tiden.

En ting er at skrive artikler, en anden er så at bruge disse til link building. Når man publicerer en artikel på sin egen blog, giver det nogle links fra RSS kataloger og muligvis også et par stykker fra andre og det er fint. Rom blev ikke brygget på en dag.

Efterhånden som du får opbygget din blog både hvad angår links og hvad angår anseelse, vil du til stadighed modtage links. Det er derfor vi altid anbefaler at du lægger bloggen på samme domæne som din shop.

Herfra er det to muligheder, som sagtens kan køre sideløbende, nemlig at du bliver så god til at skrive at dine artikler bliver til link bait (link madding), som tiltrækker rigtig mange links, eller at du får dine artikler publiceret på andre blogs. At kunne producere ordentlig link bait hører til i den absolut svære ende og kræver også indsigt i PR og viral markedsføring. At kunne publicere sine artikler (med link til sin egen shop eller blog) er mere tilgængeligt.

Når du på din egen blog har vist at du kan skrive gode artikler, er gæsteblogging en god måde at komme videre på. Du kan selv henvende dig til andre relevante blogs og høre om de vil godtage en artikel du skriver, eller du kan tilmelde dig tjenester som formidler kontakt mellem forfatter og udgiver. Det er et krav at du får lov til at linke til dig selv i artiklen. På den måde får du et godt link og den blog du skriver på får noget godt indhold. Det er altid en vurdering om en artikel egner sig bedst til udgivelse på egen blog (link bait skal altid udgives på egen blog) eller om man vurderer at et godt link er bedre.

Ovenstående er hård og seriøst arbejde og det tager lang tid at opbygge links, men det virker og er stabilt og fremtidssikret fordi det er ordentligt lavet.

Masseproducer og publicer artikler

Der er også andre metoder til link building via artikler, som tager mindre tid og derfor kan give mange flere links på kortere tid. En af de bedste metoder er at submitte artikler til artikeldatabaser (dem der er tilbage). De bedste af disse steder at distribuere sine artikler er abonnementsbaserede og du må selv finde ud af hvem de er. Princippet vil jeg dog gerne forklare.

Ideen er at man laver en god artikel. Denne artikel “spinner” man så man har f.eks. 50 eller 100 versioner, som så kan submittes til blognetværket. At spinne en artikel går ud på at lave variationer over ord og fraser, som så tilfældigt kombineres. Et eksempel:

“Han var en god konge” – her indsættes ord som kan erstatte hinanden, disse placeres som regel i tuborgklammer:

{Han|Manden|Frederik} {var en|opfattedes som en|fremstod som en} {god|fremragende|populær|retfærdig} {konge|leder|hersker|kejser}

I hver tuborgklamme kan et program så vælge en variant af ordet og sætningen vil stadig give mening. Ovenstående sætning på 5 ord rummer 144 kombinationsmuligheder, så en godt spundet artikel på 3-400 ord vil give næsten uendelig mange muligheder.

Alle de spundne artikler har link til den webside som skal promoveres, oftest som deeplinks ind til nye artikler eller produkter, med linktekster som er variationer over produkt eller keyword.

Dette er effektivt, jeg ved det virker. Der er dog ikke samme råstyrke over links opnået på denne måde som der er over de links man opnår gennem kvalitet, men link building i praksis indeholder også denne mulighed.

Kommentarer på blogs og fora

Ved at kommentere på andres blogs opnås direkte links fra blogs som er dofollow og for nofollow links opnås anerkendelse og måske nogle besøg, hvis man kommenterer på en ordentlig måde. En ordentlig måde er f.eks. at skrive sit navn og ikke sit keyword i feltet navn.

Links der kommer som resultat af at man kommenterer på andre blogs er som regel gode links og relevante links, hvor der er en direkte emnemæssig sammenhæng mellem både siden som linker og den side der linkes til, men ofte gælder dette relevansforhold også mellem bloggen som helhed og emnet for de sider på dit site der linkes til.

Gør dig umage med at kommentere på blogs, læs hele artiklen og de andre kommentarer og skriv så noget fornuftigt. Man kan godt springe over hvor gærdet er lavest ind i mellem med kommentarer som “tak for en glimrende artikel” eller “super post”, men skal der for alvor opbygges links er det en god ting at være kendt som en god deltalger i en debat og ikke bare som link spammer.

Som professionel link builder kan det være praktisk at have nogle forskellige “persona” man kan hive frem, sådan at når jeg er Grete Jørgensen så kommenterer jeg mest på rejseartikler, er mest aktiv på Facebook og har ellers nogle gode solide borgerlige holdninger og når jeg er Lucas Vinter kommenterer jeg mest på teknologiblogs og interesserer mig for smartphones billige printerpatroner o.s.v. Hver af disse “persona” bør ideelt udstyres med en blog og en Facebook profil også.

Kommentarer på relevante blogs er dels en god måde at opbygge links, dels en god måde at få folk til klikke videre til din egen blog.

Når man link builder er det vigtigt at man ikke bare ser på antallet af links, links skal også helst komme så mange forskellige steder fra. Det betyder at hvis man mest kommenterer på Amino, og dermed får mange links fra amino.dk, ja så er 100 links fra forskellige sider på amino.dk stadig kun links fra 1 domæne. Det betyder at man hele tiden skal jagte relevante blogs. Du kan sagtens kommentere på engelsksprogede blogs, hvilket giver de fleste niche brancher gode muligheder for at få links fra flere forskellige blogs også.

Køb links

Der er ikke nogen problemer ved at købe links, bare man ikke bliver opdaget. Faktisk er købte links et must inden for flere brancher på de store markeder som USA eller Tyskland. At tjenester som text-link-ads.com stadig er i live er mig en gåde, i hvert fald kan man være så godt som sikker på at Google kender de sites som sælger links og derfor har gjort alle disse sites til de facto “nofollow” websites.

Lav grundig research inden du begynder at købe links. Undersøg websitet og find relevante sider, undersøg om siderne er indekseret i Google, tjek at der ikke er for mange udgående links på siderne og tjek også sidernes alder. Sæt dig lidt ind i hvad websitet handler om og find ting der kan fremhæves som positive. Websites som sælger links ved godt hvorfor du vil købe linket, det behøver du ikke at spilde deres tid med at forklare. Nogle websites giver også mulighed for at man kan henvende sig og købe links, tjek dem, de kan være udmærkede, ellers skriv eller ring til webmaster (tjek sitet grundigt efter navn, det er federe at ringe og sige “jeg vil gerne tale med Ulrich Poulsen” end “jeg vil gerne tale med jeres webmaster”).

Når man overvejer at købe links skal man tænke på at det hurtigt kan blive dyrt. En af de måder Google vurderer links på er tilgang og afgang af links. Et godt website som Googles brugere vil være glade for, vil over tid naturligt få links, derfor er en naturlig tilvækst det man skal efterligne. Køber man site wide links på 4 websites med 20.000 sider, får man pludselig en tilgang på 80.000 links, det kan opfattes som værende mistænkeligt. Hvis du så efter 6 måneder beslutter dig for at de 1000 dollar kan bruges på noget bedre, mister du pludselig 80.000 links og så er fanden løs.

Outsourcing af link building til Indien eller Peru er også en mulighed, mine erfaringer er for det meste dårlige, ikke at jeg egentlig er blevet snydt, de links jeg har opnået ad denne vej har bare været ubetydelige, ofte links i kataloger som Google aldrig har hørt om (eller har hørt for meget om) og lignende, til gengæld får man ofte 1000 links for 20 dollar.

Optagelse i betalte kataloger, er også en slags køb af links. Der findes i hvert fald en 10-15 store kataloger hvor man kan tilmelde sit site, de fleste kræver et årligt gebyr, så det kan godt løbe op i et par tusinde dollar hvis kataloger som business.com, botw.org og elib.org skal med, og det skal de.

Bed om links

På samme måde som man ved køb af links analyserer sig frem til hvor det kunne være godt at få links fra, gør man det samme når man skal ud og bede om et link. Når du skal ud og bede om et link er det vigtigt at du forbereder dig grundigt og bedste hvis du kan finde navnet på den person du skal bede om linket hos. At få folk til at indsætte et link på deres website til dit website er at bede om en tjeneste, og det gør man lettest hvis man allerede har en relation. En sådan relation kan f.eks. opstå ved at du følger personen/firmaet på Twitter og ad den vej hjælper personen med at besvare et spørgsmål, eller hvis du f.eks. kan se noget på hans website som let kan gøres bedre. Det kort af det lange er at det at bede om et link er mere en social begivenhed end en teknisk, og det skal gribes an som sådan.

At bede om et link kræver for de fleste en overvindelse, der er noget akavet over situationen og derfor er det som nævnt bedst at forberede sig i lang tid og slå til når chancen byder sig. Det kan være et stort overvågningsarbejde, men værdien af de links man kan opnå er som regel meget stor.

Jeg læste engang en artikel om link building, hvor Tamar Weinberg tilstod at hendes bedste link building værktøj er postkort. Send kunden et postkort til hendes fødselsdag eller til jul, og slut af med at fortælle hvor glad du vil blive for et link til din hjemmeside fra hendes firmas troværdige og anerkendte website.

Venner, familie, forretningsforbindelser og medlemmer af klubben bør man på et eller andet tidspunkt kunne bede om et link, såfremt de har et website, men tag det roligt, vent til det rigtige øjeblik er der og slå så til.

Værktøjer til link building

Der findes flere forskellige typer værktøjer til brug for link building. Det vigtigste er et værktøj til at holde styr på din research, og her er Microsoft Excel fremragende.

For alle potentielle links gælder det at de skal tjekkes for om de er indekseret i Google, om de selv har gode backlinks, og hvor mange, hvor mange udgående links der er på siden, domænets alder og lignende faktorer. Når du er i gang med at tjekke, så husk at notere kontakt information for sitet også.

Jeg benytter selv SEO Supporten til mine sites og kan her let følge med i hvor mange links der er til sitet. SEO Supporten benytter link data fra Majestic SEO. Jeg benytter også Xenu Link Sleuth (tjek af interne links) og SEO Spyglass til link building research. Alle resultater sorteres med Excel eller interne værktøjer hos deMib.com. Jeg registrerer de links jeg får og kan i SEO Supporten se udviklingen af specielt links fra forskellige domæner og c-klasser.

For at finde de rigtige keywords laves en almindelig keyword analyse, for at finde keywords i anchor text (link teksten) i links til sit website kan man benytte det gratis program Back Link Analyzer fra SEOBOOK.

Der findes en række programmer til automatisering af link building, bl.a. de tidligere nævnte artikel spin programmer, automatisk submission programmer og lign. Andre online tjenester man kan tilmelde sig tilbyder oprettelse i sociale bookmarking tjenester som delicious og stumpleupon.

Disse programmer og tjenester skal bruges med omtanke og jeg vil derfor ikke oplyse dig om hvilke der er tale om. Dette skyldes dels konkurrencehensyn, dels det faktum at hvis du ved hvordan de skal bruges så kender du dem i forvejen.

Jeg benytter en lang række addons til FireFox, både til analyse af links og til analyse af de websites der er ønskværdige at få links fra, f.eks. leverandører, wikis, hobbysites eller foreninger, o.lign. Tjek f.eks. denne liste med 16 gode Firefox SEO addons.

Link building og sociale medie

Direkte links fra Twitter eller Facebook er nofollow. Som med al anden brug af sociale medier, handler det om at give og få noget igen. Jeg har på Twitter over 1000 followers og mange af dem følger mig fordi jeg deler ud af viden ved at tweete links til artikler som jeg finder spændende. Dette giver mig så mulighed for også at promovere mine artikler om markedsføring på sociale medier på min blog smm.dk. Dette giver et større kendskab til artiklerne og dermed også øgede chancer for at en eller flere læsere vælger at linke til min artikel. Princippet er beskrevet i begyndelsen af denne artikel, sociale medier er som sådan bare kanaler til at udbrede budskabet og ad den vej tiltrække naturlige links.

Gøres det ordentligt kan det blive til mange og gode links, så den vej er absolut værd at arbejde med også.

Brug af sociale medier i link building er nok mest udbredt i form af videoer på Youtube. En video på Youtube kan i løbet af meget kort tid opnår flere millioner visninger og er videoen ordentligt lavet indeholder den en URL folk kan besøge og linke til.

Link building som ikke virker

Langt de fleste danske kataloger og artikeldatabaser er af google reelt gjort til nofollow. Det er derfor spild af tid at lægge link ind på alle kataloger. Der findes en håndfuld gode kataloger, ligeledes en håndfuld gode shop kataloger og sidst men ikke mindst en håndfuld RSS kataloger du kan tilmelde dig til og få fint udbytte af det, resten er som sagt spild af tid.

Gensidige links (reciprocal links) er også spild af tid med mindre du bytter link med Yahoo! eller lign.

Kommentarer på blogs som benytter nofollow har ingen reel linkværdi, dette gælder de fleste WordPress blogs og også mange andre. Brug Yoast’s SEO Link Analyzer Firefox plugin til at tjekke om det er nofollow links fra bloggen du kommenterer på.

Opsummering af link building i praksis

Link building er meget vigtig i forbindelse med SEO. Uden links, ingen topplaceringer i Google, så enkelt er det. I praksis er der en masse ting du selv kan gøre for at markedsføre din webshop eller dit website og der er andre ting hvor det giver mest mening at overlade det til et professionelt SEO bureau.

Blandt de ting du selv kan gøre er:

  • Opret en blog og skriv artikler om emner som interesserer dine kunder.
  • Vær aktiv som debattør og kommentator på andre blogs og fora.
  • Vær gæsteblogger på andre relaterede blogs.
  • Vær opmærksom på situationer hvor det er naturligt at bede om et link.
  • Lav analyser af konkurrenternes links og find gode steder at få links fra.

God fornøjelse med din link building!

Relaterede artikler
Dette indlæg blev udgivet i SEO og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

61 Kommentarer til Link building i praksis

  1. Per Allerup skriver:

    Når du nu nævner Yoast’s SEO link analyzer vil jeg da også lige nævne SEOmoz toolbar. Kombineret med et pro-membership er den guld værd til hurtigt at give backlink data og information om nofollowed links på en hjemmeside.

    Ellers en ræti god artikel du har begået der!

  2. Kenneth Pedersen skriver:

    Super god opsamling! Den vil jeg anbefale vores webshop-kunder at kigge nærmere på.
    Også helt enig med SEO spyglass – den er har givet mig tip om mange gode links :)

  3. Jimi Hove skriver:

    Den bedste artikel jeg har læst om linkbuilding i 2 år. Og det ikke engang sagt for at linkbuilde :-)

  4. Robert Storm skriver:

    @Jimi – det kan nu heller ikke svare sig at linkbuilde herfra, han har sat linksne til nofollow

  5. Jimi Hove skriver:

    Det også derfor jeg siger, det ikke er sagt for at linkbuilde :-)

  6. Søren Sprogø skriver:

    Wauw, en SEO artikel, der rent faktisk kan bruges til noget!
    Det må vist være første gang nogensinde :-)

    Fantastisk arbejde!

    Et spørgsmål: Du skriver at f.eks. en webshop bør drive en blog på sit eget domæne. Bør det være på hoveddomænet (www.mysite.dk), eller et subdomæne (blog.mysite.dk)? Hvad er bedst?

  7. ulstrup skriver:

    Tak for de mange fine kommentarer!

    @søren
    Det hele bør ligge på samme domæne, altså:

    http://www.mysite.dk (hvor shoppen ligger)
    http://www.mysite.dk/blog

    Hvis man lægger bloggen på et andet domæne, eller på et subdomæne som blog.mysite.dk skal der i praksis laves link building til 2 domæner (et subdomæne regnes teknisk som et nyt domæne) og det giver jo så dobbelt arbejde.

  8. Hej Ulstrup

    Det er en super god artikel, som du har fået skrevet. Den er bestemt anbefalelsesværdig for de personer, der vil vide mere om linkbuilding, og hvordan de skal gribe det an selv.

  9. Kasper skriver:

    Virkelig lækker gennemgang! Super artikel.
    Jeg kan huske da jeg startede med SEO og linkbuilding back in the days, da søgte jeg efter en artikel som denne, men fandt aldrig noget.

    Et must-read for alle der vil lege lidt med seo.

  10. Rasmus skriver:

    Hej Peter,

    Det er en i orden artikel du har skrevet her og noget, som de fleste kan bruge. Personligt vil jeg da lige kigge på Yoast’s plugin igen.

    Din pointe med at der altid er noget at skrive om, er jeg helt enig i. Selv om man driver en shop, vil der være et hav af emner og det handler bare om at være kreativ.

    Igen, fremragende artikel.

  11. Christian Kjær skriver:

    Det var da dejligt for en gangs skyld med en konkret gennemgang af, hvordan man håndterer artikelskrivning, hvordan man udnytter det ordentligt og hvad man skal undgå.

    Der er for lidt artikler om dette emne, der snakker konkret om emnet – men mange der snakker overfladisk om det samme allesammen.

    Du skriver at man kan bruge forskellige profiler til at kommentere på blogs – det er jeg enig med dig i, men du skriver også at hver af disse “persona” principielt bør have hver deres facebook profil. Altså udover man ikke må det ifølge reglerne på Facebook, kan det så ikke give lidt støj og dårlig omtale – og hvordan vil du udnytte den facebook profil ekstra?

    Man tak for den super fine gennemgang :)

  12. Morten Petersen skriver:

    Fantastisk artikel. Virkelig guf for os ‘almindelige mennesker’. Jeg kan næsten ikke vente med at diskutere denne artikel med mine kolleger i morgen …

  13. Tak for en super artikel.

    Du skriver følgende “Kommentarer på blogs som benytter nofollow har ingen reel linkværdi, dette gælder de fleste WordPress blogs og også mange andre.” Er det generelt for blogs, der er lavet i WP at man ikke få noget linkjuice ud af at kommentere på dem? Det gælder vel ikke også hvis man selv er forfatter af artiklen og poster links til til selv vel?

    Jeg skal vist også til at forsøge mig med Yoast :-)

  14. Ulstrup skriver:

    @Christian – En aktiv Facebook profil kan skabe trafik og omtale, jf. sociale medier og link building. Jeg kører selv en dofollow blog og her får man en del spam kommentarer, har den der kommenterer en Facebook profil og en blog vil en kommentar se mere troværdig ud en en kommentar med navn: billige flybilletter og link til flybilletter-billige-flybilletter.dk ;)

    Facebook er ikke meget for at man opretter ekstra profiler, men det er ok, Google er heller ikke meget for at man link builder.

  15. Ulstrup skriver:

    @Jesper – WordPress blogs er som default sat op med nofollow, også din egen. For at ændre dette skal du installere et plugin. Med Headspace 2 http://wordpress.org/extend/plugins/headspace2/ kan man sætte dofollow på egne artikler og i det hele taget ændre på dofollow/nofollow. Headspace 2 er faktisk et glimrende SEO plugin, som fortjener en nævnelse.

    Jeg ved der findes andre plugins, som giver mulighed for at lave sin WP blog som dofollow, men har ingen anbefalinger.

    Det er faktisk rigtig fint at have en dofollow blog, hvis man kan styre mængden af spam, dofollow øger automatisk antallet af kommentarer, hvilket jo er positivt.

  16. Kim sand skriver:

    Det kunne være sjovt at høre lidt mere om formålet med linkbuilding end blot højere ranking i søgemaskinerne. Andre formål kan jo være direkte relevant trafik, positionering som fx ekspert igennem diverse artikler, lead opsamling og lignende.

    Men ellers en super lækker ærken som fortæller meget mere end”du skal bare have din signatur i din forum profil”

  17. Henrik Blunck skriver:

    Super artikel. Den eneste bemærkning jeg gerne lige vil knytte er den delvis misforståelse ved nofollow. Jeg har, som mange andre, oprettet en Google Alert på mit navn, og har oplevet at en konkret underside på familiedomænet blev nævnt i en Google Alert efter en kommentar på en blog, der også kørte nofollow på kommentarer.

    Forskellen er, at nofollow ikke trækker fra din egen blogs placering når du bruger nofollow på kommentarer, men det forhindrer ikke robotten i at tjekke linket alligevel. Det er den rene win-win situation for både blogejer men også kommentatoren, for skriver du på en relevant blog får du jo samtidig – som du også ganske rigtigt siger – en chance for at de som læser kommentarer (hvilket mange gør) besøger din blog/hjemmeside.

    En mindre detalje, en stor diskussion. Jeg har tweetet og takker for inspurerende indhold, som jeg gerne anbefaler andre at læse.

  18. ulstrup skriver:

    @Henrik – Jeg holder fast og er sikker på at du tager fejl. Et link, som er markeret med nofollow, altså link tekst videregiver ikke link værdi. Siden der linkes til modtager ikke værdi, den bliver fundet og indekseret, men modtager ikke link juice. Dofollow links medtager også linkjuice, så det er linkværdi mæssigt ikke en win-win. Den side der linker ud med dofollow links mister linkværdi, det er hele idéen med link scupturing.

    Lad os ikke bruge en masse krudt på at diskutere dette, jeg læs i stedet her: http://en.wikipedia.org/wiki/Nofollow eller her: http://www.w3schools.com/TAGS/att_a_rel.asp

  19. Tobias Hyldeborg skriver:

    Det lyder til at de fleste kommentatorer til dette indlæg har lidt erfaring med link building i forvejen.. Det har jeg ikke!

    Jeg synes det er en super godt indlæg, som forklarer det hele nede på jorden, og kommer godt rundt om det hele. (Nu ved jeg ikke om den kommer rundt om det hele, da jeg ikke har erfaring, men jeg tror det! ;-) )

  20. Hej
    Super god artikel om linkbuilding- simple and to the point! Skrev faktisk selv fornylig et blogindlæg om selvsamme emne og jeg kan se ud fra det du skriver, at jeg ikke er helt på afveje med mine forslag til god linkbuilding :-)
    Mvh. Malene

  21. Lars Olsen skriver:

    Hvis man skal oprette en blog til en webshop, hvorfor er det ikke bedre at gøre det på et eksternt domæne?? Jeg ved godt man skal linkbuilde 2 steder, men links fra bloggen til shoppen må da være af god kvalitet hvis der bliver skrevet om relevante emner.
    Men det opvejer måske ikke din begrundelse omkring linkbait osv??

  22. ulstrup skriver:

    @Lars – Jeg forstår din pointe, men for at links fra en blog på et andet domæne skal have værdi skal der link buildes til bloggen og selvom et link fra bloggen til shoppen kan have god værdi, så vil det stadig kun være links fra 1 domæne.

    Hvis du lægger bloggen på samme domæne som shoppen, skal der kun link buildes et sted og links til de gode artikler på bloggen vil smitte af på shoppen.

  23. Lars Olsen skriver:

    Tak for uddybbelsen :)

  24. Bo Lyhne skriver:

    Rigtig god artikel, hvor du kommer godt omkring nogle af de vigtigste emner i ekstern linkbuilding. Jeg giver dig helt ret i, at en af de sværeste discipliner er at lave artikler, der fungerer som linkbait. Men øvelse gør mester.

    Tak for god læsning.

  25. Bo skriver:

    Rigtigt godt indlæg – som alle de andre nævner.

    Hvor vigtigt vil du mene det er at man placere sine forskellige blogs hos forskellige servere/udbydere? – Hvor meget går tabt hvis det hele laves fra samme server?

  26. Andreas Linde skriver:

    Rigtig fed artikel. Du kommer ind på mange forskellige metoder indenfor linkbuilding. Jeg har også læst dine 100 linkbuilding-råd i SEO 2.0. Den kan jeg helt klart også anbefale at læse. Den har hjulpet mig til at få en masse indgående links!

  27. Ulstrup skriver:

    @Bo Google kan godt li’ at der er spredning på, det ville der være hvis det var naturlige links, altså links fra folk rundt omkring.

    @Andreas – Det er helt ok ;)

  28. Pingback: Rrrrrrrr » Use Search Engines in Order to Market Your Web Based Store

  29. Pingback: See Monkey Do » How to Make up First-rate Search Engine Marketing and Advertising

  30. Pingback: The AAPHI Blog » Blog Archive » How to Assemble Tremendous Search Engine Marketing and Advertising

  31. Pingback: Mind Deafness

  32. Pingback: » How to Do Tremendous Search Engine Marketing and Advertising

  33. Pingback: The Day Loans Blog » Blog Archive » Web Marketing Made Correct

  34. Pingback: » Use Search Engines in Order to Market Your Internet Based Shop

  35. Pingback: Using Search Engine Marketing and Advertising in the Finest Manner | Client Haven

  36. Pingback: Internet Marketing Done Right | Finance In USA

  37. Pingback: The Info Marketplace » Blog Archive » How to Construct Excellent Search Engine Marketing and Advertising

  38. Pingback: Gerizimbp Blog » Blog Archive » Utilize Search Engines in Order to Market Your On-Line Store

  39. Pingback: Link building på basis af crawl af konkurrentsites » Osiris SEO

  40. Per H Jørgensen skriver:

    @Peter:
    Jeg synes det er svært at finde danske (dofollow) blogs, så jeg kommenterer en del på engelsksprogede blogs. Selv om det giver mange links, har de tilsyneladende en meget, meget lav værdi (jeg kan faktisk ikke registrere nogen positiv effekt). Skyldes det at disse links kommer fra f.eks. .com/.co.uk domæner? Eller er det sproget på disse sites, der er problemet?

  41. Peter skriver:

    @Per Det er, alt andet lige, bedst med links fra dansksprogede blogs som hostes i Danmark, men fordelen er ikke så stor.

    Links fra blogs på andre sprog end dansk, fra andre domæner end .dk og for hosts i andre lande giver efter vores erfaring fine resultater.

    Kvaliteten af de blogs du lægger kommentarer på er det vigtigste, ligeledes kan søgemaskinerne godt se om det er blogs som i stor stil bliver brugt til kommentar linkbuilding og så er emnet også meget vigtigt, sælger du ulddyner er et link fra en bilforhandler ikke så meget værd.

  42. Pingback: Unrelating » Blog Archive » Internet Advertising and Marketing Done Correct

  43. Rasmus skriver:

    Hold da helt op. Endelig en artikel der fortæller “how to do” end meget af det andet man finder rundt på nettet! Har længe søgt hvordan eksperterne skriver en artikel eller gør og nu ser man endelig lidt af det :)

  44. Morten skriver:

    Den artikel burde alle, som har med online medier læse!
    Den er til UG! Har lige anbefalet den videre til et par stykker…

  45. God artikel, lige hvad man stod og manglede i sin linkbuilding research. Selvfølgelig kunne man godt bruge mere indblik i hvordan en “professionel” linkbuilder griber det an, men som du selv skriver, så er der “konkurrencehensyn” som man skal tage hensyn til.

    Men god inspiration!

  46. ps. glemte lige at skrive, at et par af dine links ikke virker! hovedsaligt dem der har noget med firefox at gøre.

  47. Thomas Thomsen skriver:

    God guide. Specielt til artikel spinding, som jeg ikke synes man ser så meget til i Danmark.

    Til dem der {vil}{er} i gang med spinning, kan jeg anbefale simply-free-article-spinner.com – det er gratis og fungerer fint.

    /Thomas.

  48. Peter skriver:

    @Henrik – takker, får lige rettet links med fejl.

  49. Anders skriver:

    Tusind tak for en god artikel så har os som intet ved om seo noget at gå igang med må jeg sige :D

  50. Peter skriver:

    Hej og tak for en omhyggeligt udarbejdet artikel. Jeg fandt det meget lærerigt.
    Jeg synes dog det lyder lidt amoralsk at man som “professionel SEO-mand” vil oprette fiktive personligheder som beskrevet under “Kommentarer på blogs og fora”.

  51. Kristjansen skriver:

    Først og fremmest tak for et godt indlæg, det er rart at høre nogle der har styr på sagerne. Man skal ofte lede længe efter gode links og bruge ligeså lang tid på at regne ud, hvilke der ikke er værd at bruge kræfter på at få.

  52. M.P skriver:

    Motiverende indlæg! Googlede en problem stilling vedr. Blog kommentarer og nåede kun tøre kedelige sider der ikke gik i dybden med metoden. Derfor en sand lettelse at nå denne! Fik utroligt meget mere end jeg kom efter på andre relaterede emner :-)

  53. Hej!

    Mange tak for det gode indlæg. En masse guldkorn.

    Indlæget er gemt :-)

  54. Kristian skriver:

    Hej Peter!. Tak for et super indlæg. Jeg har ikke helt forstået det primære formål med at oprette en blog til en e-shop. Jeg kan sagtens følge at en blog kan give værdifulde organiske links og at en blog giver større trafik på sitet. Men hvordan konverteres en læser af et blogindlæg til en kunde i butikken ? :) .

  55. Peter skriver:

    @ Kristian, godt spørgsmål, som dog hører hjemme under konverteringsoptimering. Der er flere måder at arbejde med dette på og her vil A/B tests være et godt værktøj.

  56. Hej

    Godt at se en opdateret guide til linkbuilding skrevet af en ekspert :) . Mange af de guides som er at finde på nettet er efterhånden for gamle, og taktikkerne har langtfra den samme værdi som dengang de blev skrevet.

    Men ja, en god gennemgang, hvor folk ikke bør være i tvivl om, at det er en blandet linkprofil som virker, men man skal alligevel passe lidt på med nogle faldgrupper.

  57. SEO Link Analyzer Add-ons til firefox er åbenbart blevet fjernet af en administrator.
    Findes der et andet modul til firefox eller chrome som du vil anbefale?

    Med venlig hilsen
    Bastian

  58. Super god artikel! Dejlig systematisk.

    Det er ærgerligt, at mange af dine links ikke virker mere, men det er selvfølgelig også et stykke tid siden artiklen blev skrevet. Så må vi jo selv til at være kreative :)

    Vh. Sisse

  59. Casper skriver:

    God blogpost.

  60. Tobias Lindgren skriver:

    Hej Peter

    Rigtig god link building artikel du har skrevet, nok den bedste danske jeg har læst.

    Vh

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>